Sunde vaffel-is-sandwich

Sunde vaffel-is-sandwich
sunde vafler med nicecream glutenfri sukkerfri laktosefri sommer

Sunde vaffel-is-sandwich. De gamle klassikere som sandwich-is, belgiske vafler med softice og isvafler til gammeldags is er “okay”. Men en kombination af disse er genial 😉

Denne opskrift på en sund sommersnack (som sagtens kan spises hele året) er virkelig lækker. Den kombinerer det bedste fra alle de tre førnævnte sommerlækkerier, og de små snacks tilfredsstiller enhver sød tand. Derudover er vaflerne og den sunde is (nicecream) fuldstændig glutenfri, sukkerfri og laktosefri. Det er simpelthen en sikker vinder.

Du kan desuden også bruge vaflerne til det du normalvis ville bruge søde vafler til. Denne udgave “normale vafler” er blot glutenfri, sukkerfri og laktosefri.

Jeg har desuden også en opskrift på lækre og sunde belgiske vafler, som er sødet med banan. De smager utrolig godt og har den perfekte konsistens. Du kan naturligvis bage dem i netop det vaffeljern du ønsker ;-).
Og hvis du blot er i humør til en sund og hurtig is, så kan jeg også anbefale blot at lave denne nicecream.

SUNDE VAFFEL-IS-SANDWICH

Ingredienser:
Vafler:
– 150 g udstenede dadler fra papæske
– 1 stor spsk peanutbutter
– 1 spsk chiafrø
– 4 dl vand
– 1 spsk smagsneutral kokosolie
– 3 æg
– 1 tsk bagepulver
– 1 nip salt (udelad hvis din peanutbutter indeholder salt)

Chokolade-peanutbutter-nicecream:
– 4 overmodne bananer (gerne skåret i skiver og frosset på forhånd)
– 2 spsk crunchy peanutbutter
– Chokolade og/eller dadler med kakaosmag

Fremgangsmåde
Vaffeldej:
Blend alle ingredienser til en ensartet masse og bag vaflerne i et valgfrit vaffeljern. Lad dem køle helt af før du samler is-sandwicherne.

Nicecream: blend bananer og peanutbutter og tilsæt hakkede kakaodadler og chokolade. Kom isen på frys igen, hvis den er for flydende eller hvis vaflerne ikke er kolde endnu. Saml sandwich-isene og nyd/servér med det samme.
Tip: du kan sagtens komme de samlede vaffel-sandwich-is i fryseren og tage dem op når lysten melder sig. Det er altid godt at have et sundt og lækkert lager ;-).



1 thought on “Sunde vaffel-is-sandwich”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *