Instakage // brownie

Instakage // brownie

Instakage // brownie – du har måske set denne “overflødigheds-kage” florere et godt stykke tid på de sociale medier. Den er et stort hit både for øjnene og smagsløgene (hvis blot selve kagen også er lækker).
De kan bruges til alverdens festlige begivenheder og anledninger. Eksempelvis fødselsdage (i alle aldre), studenterfester, bachelorfest og andre lignende begivenheder.

Selve brownien er glutenfri, sukkerfri og laktosefri, og den smager fuldstændig fantastisk. Den kan med fordel bages dagen forinden, da den smager allerbedst efter en nat på køl. Desuden tager pyntearbejdet af din Instakage // brownie også et stykke tid, så det er bedre at sætte tid af til det på dagen, da bær ellers kan blive smattede 😉

Hvis du også er vild med chokolade og brownie, så tag et kig på mine andre opskrifter. Eksempelvis denne opskrift på brownie med peanut butter swirl eller denne kombination af brownie og cookies!

OPSKRIFT
Cirka 8 personer (afhængig af hvor meget topping du putter på)

Ingredienser:
– 300 g skyllede udstenede dadler
– 1 dl vand
– 0,5 dl smagsneutral kokosolie eller rapsolie
– 2-3 spsk peanut butter eller anden nøddesmør
– 2 æg
– 50 g kakaopulver
– 1 tsk bagepulver
– 1 nip salt
– 50 g mandler eller mandelmel
– 25 g kokosfibermel
– 50-100 g hakket chokolade
– 25 g hakkede valnødder

Fremgangsmåde:
Kom dadler og vand i en blender og blend til en ensartet masse. Tilsæt olie, nøddesmør og æg og blend igen (tilsæt også mandler nu, medmindre du bruger mandelmel). Tilsæt de øvrige ingredienser (på nær chokolade og valnødder) og blend. Vend chokolade og valnødder i dejen og kom dejen i en lille bradepande eller anden ønsket form og bag i cirka 20-25 minutter ved 180 grader varmluft (bagetid afhængig af højden på kagen).
VIGTIGT: kagen må meget gerne være en lidt blød på midten når tiden er gået, da den sætter sig når den bliver kold. Lad kagen køle helt af (gerne over natten i køleskab) inden du pynter.

Nedenfor er der vist et par close-ups af forskellige slags pynt fra mine kager. Du bestemmer selv om der skal “creme” på mellem lagene – den smager virkelig godt både med og uden. Roserne samt “25” på billedet til højre er lavet af hjemmelavet marcipan. Desuden har jeg også lavet disse to brownies i forskellige højder.




6 thoughts on “Instakage // brownie”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *