Peanut Pies

Peanut Pies

Peanut Pies som smelter på tungen. Jeg bliver simpelthen aldrig træt af kombinationen af chokolade og peanut butter. Så hvis du også er vild med den kombination, så skylder du virkelig dig selv at lave disse små tærter. Du bestemmer naturligvis selv om du spiser dem alle sammen selv, eller om du deler med andre 😉

Disse delikate peanut Pies er virkelig simple og hurtige at lave, og ingredienserne kan købes i dit lokale supermarked. Opskriften er glutenfri, sukkerfri, laktosefri og vegansk, og den kan varieres på mange måder afhængigt af hvilke smagskombinationer du foretrækker.

Disse peanut pies er inspireret af min anden opskrift på små simple chokoladetærter, men i denne version er mandler erstattet med peanut butter og chokoladecremen indeholder også lidt mere peanut butter end den anden opskrift. Selve chokoladecremen/fyldet får sin super lækre cremede konsistens af en lidt “uventet” ingrediens – avocado. Og jeg lover dig, at det på ingen måde smager grimt!

Du kan desuden også skrue så meget op for pynten på disse tærter, som du ønsker, og dermed kan de både bruges til hverdag, fest og weekend. Personligt er jeg vild med altid at pynte en masse. Det kan pifte enhver grå dag op 😉

Opskrift på Peanut Pies

8 små tærter (8 cm i diameter) eller 6 stk ved 10 cm.


Ingredienser til bunden:
– 100 g havregryn
– 100 g peanut butter (jeg bruger altid fra Green Choice eller Bodylab)
– 50 g dadler fra papæske (pil sten ud)*
– 2 store spsk kokosolie (3-4 hvis den er flydende pga. varmen)
– 20 g kakao
– ½ dl vand (tilsæt lidt ad gangen)

Ingredienser til fyld:
– 150 g dadler fra papæske (pil stenen ud)
– 50 g peanut butter
– 1 avocado
– 20 g kakao (smag til)
– ½-1 dl vand

Pynt: her har jeg anvendt hakkede peanuts, peanut butter og guldstøv, men kun fantasien sætter grænser 😉

* Jeg bruger Juicy Dates fra RM Import, som kan fås i fx Føtex, Netto, Fakta og SuperBrugsen. Det er meget vigtigt at du vælger disse friske bløde dadler (findes i frugt- og grøntafdeling i supermarkedet), da tørrede dadler næsten er umulige at blende.

Fremgangsmåde

Tærtedej:
1. Forvarm ovnen til 175 grader varmluft.
2. Blend samtlige ingredienser til bunden i en blender, minihakker eller foodprocessor (se konsistens på billedet nedenfor).
3. Smør tærteformen med kokosolie eller anden fedtstof og fordel dejen i de små tærteforme eller muffinsforme (eller form frit med hænderne).
5. Bag tærtebundene midt i ovnen i 8-10 minutter ved 175 grader varmluft. Kanterne skal være sprøde når du “banker” på dem med en fingernegl Sæt bundene på køl.

Chokoladefyld:
1. Blend alle ingredienser til en ensartet masse med stavblender, blender, minihakker eller foodprocessor.
2. Smag til med kakao og juster konsistensen med vand (jeg bruger oftest tæt på 1 dl).
3. Sæt chokoladefyldet på køl indtil tærtebundene er kølet af. Fyld en god skefuld af fyldet i hver tærte (ved 8 cm i diameter) og pynt som du ønsker (for eksempel med peanuts, peanutbutter og guldstøv).


Server og nyd kolde 🙂

OBS: Tærterne kan sagtens holde sig lækre og friske i flere dage, hvis du opbevarer dem i køleskabet.  



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *